Helvede tog mig tilbage.

Efter et halvt år stoppede behandlingen. Gentofte Hospital var fabelagtige til at hjælpe mig og jeg fik det godt igen og overvandt min OCD!

Lige indtil... 

 At min far i 2010 fik konstateret kræft i hjernen.

Teorien blev bekræftet...

Psykologisk forklaring: 

OCD begynder ofte tidligt i livet og ved mange er der en ydre årsag måske en forældres eller pårørendes sygdom eller død.

Jeg fik en angst for om jeg selv var pædofil. Syg tanke at få, jeg ved det godt, og jeg fik en kvælende kvalme og var så frustreret og magtesløs. I løbet af tiden blev det værre. 

I stedet for at blive sur på OCD'en blev jeg sur og vred på mig selv. Og dér blev jeg så magtesløs, at jeg begyndte at slå mig selv. Jeg syntes at jeg havde fortjent smerte, af sådan et klamt misfoster jeg var.

Jeg har tit grædt. Mest fordi jeg vidste at jeg ikke ville kunne få hjælp til denne ondskabsfulde OCD-tanke. Jeg ville ikke sige det til nogen, for ikke at blive set som en pædofil eller en helt skør og skingrende sindssyg person som ville være et problem for og i samfundet.

Jeg har mange gange, dog ikke så alvorligt, tænkt på selvmord. Ligeså mange gange som jeg har tænkt på spørgsmålene:

HVORFOR SKAL DETTE SKE FOR NETOP MIG!?

HVORFOR KAN JEG IKKE BARE VÆRE NORMAL OG BEKYMRINGSFRI!?

HVORFOR SKAL JEG LEVE MED EN EVIG TVANG?!

- DET ER URETFÆRDIGT.

ALLE MINE VENINDER ER BEKYMRINGSFRIE, SELVOM DE OGSÅ HAR PROBLEMER, MEN IKKE I FORHOLD TIL MIG!

HVORFOR..?

HVORFOR SKAL JEG HAVE MERE AT SLÅS MED?!

HVAD HAR JEG GJORT FOR AT FORTJENE DETTE HELVEDE!?

HVORFOR?

 Som helt lille var jeg så bekymringsfri... Hvorfor stod alt dette og ventede på mig?