"Pain of mind is worse than pain of body."

Det er som om at jeg er besat.
Besat af dæmoner som kun vil mig ondt.

Jeg tror virkelig at jeg er ved at blive psykisk syg. Spørgsmålet er...
Hvorfor lige mig?

"The chains of habit are too weak to be felt until they are too strong to be broken."


torsdag den 12. januar 2012

Angstens adlyder.

Jeg begyndte min behandling på Gentofte Hospital.
Der begyndte jeg at bruge en ny "OCD-Bog" som så sådan ud:

 De tal der er en cirkel om oppe i hjørnerne; er point for hvor slemt det har været den dag.
Pointsystem: 1-10. (10 er slemt.)

 Se her er det gået rigtig godt for mig, og mit behov for at udføre 'vaskeritualet' er helt nede på 2.
 Det var et super fedt system, da man kunne følge med i hvor god man havde været, og hvor godt behandlingen hjalp.

Men min OCD var vendt massivt tilbage... 

Toiletbræt: Jeg var stadig afhængig af at vaske eller tørre toiletbrættet af, når jeg skulle på toilettet. Både før og efter brug. Jeg følte stadig at jeg gjorde brættet urent.

Vasketøj: Jeg var skrækslagen for bakterier på vasketøjet, primært undertøj! Jeg kunne ikke klare at undertøjet ville røre det andet tøj, ellers var jeg bange for hvis vaskekurven var tæt på ting eller personer, at 'bakterierne' ville komme på disse ting/personer. Jeg vaskede også hænder HVER GANG at jeg skiftede undertøj. 

Spyt: Hvis jeg kom til at få spyt på min hånd eller havde rørt ved min næse ville jeg simpelthen ikke bruge de fingre eller den hånd der var 'udsat'. Jeg undgik at bruge fingrene og klemte min hånd sammen eller gemte min hånd i ærmet, indtil jeg fandt en håndvask med sæbe og vaskede grundigt mine hænder af. Jeg kunne ikke klare tanken om at andre skulle røre ved de genstande eller det armlæn jeg havde rørt ved med mine bakterier.

Stole og senge:
Jeg kunne slet, slet ikke have hvis folk satte sig på min seng eller en stol med kun underbukser eller strømpebukser på. Hvis jeg havd een veninde sovende og hun kun havde taget en t-shirt med spurgte jeg altid om hun ikke ville låne nogle natbukser. Jeg var virkelig skrækslagen! 
Så hver gang jeg satte mig på dét sted, følte jeg at jeg fik bakterier på mig og jeg måtte ud og vaske dem af. Mine hænder blev mere og mere sprukne og tørre, og begyndte at svie.
(Der har vi den mest udbredte OCD-handling: At vaske hænder.)

Pædofili: Jeg var ekstremt angst for at blive rørt ved. Ja, af næsten alle mænd jeg mødte på min vej, også selvom at jeg havde kendt dem i årevis! Og det udviklede sig til sidst også til en angst for at kvinder også ville gøre det i mod mig.

Styrende tanker: Hvis der kom en cyklist cyklende forbi mig, kom jeg til at tænke på at der snart ville ske en ulykke, hvor personen døde. Og jeg blev så bange for at det ville ske fordi jeg havde tænkt det, så jeg prøvede at kigge tilbage på personen og tænke positive tanker om at det ikke ville ske, men jeg syntes ikke at det hjalp, og jeg følte mig som en dårligt menneske, fordi at jeg tænke at nogle ville blive dræbt.


Svømmingpool: Jeg var så angst, som man ikke kan forestille sig for svømmingpools! Det startede en dag, hvor jeg svømmede i en svømmingpool som var dyb og meget mørk på midten , og jeg kom til at tænke på hvis nu der var en haj i vandet, og jeg tror aldrig at jeg har svømmet så hurtigt og desperat ind til kanten. Efterfølgende blev jeg ved med at have angst for svømingpools, og jeg nærmest skreg og græd hvis jeg prøvede. Selvfølgelig vidste jeg jo godt at der ikke kunne være en haj i en svømmingpool, men jeg fik fobi for hajer. Både minihajer og store hajer optrådte i mine tanker, når jeg kæmpede for at blive nede i vandet.

Badeforhæng: Jeg begyndte at bruse badeforhænget af, når jeg var i bad og efter jeg havde været i bad. Jeg var bange for at der kom bakterier på badeforhænget. Jeg var angst for nøgenhed og kropsdelenes bakterier. Min nye psykolog sagde at man jo gik i bad for at blive ren, så der kunne jo ikke komme bakterier på badeforhænget, men jeg var stadig skeptisk.

Afsked: Jeg sagde ALTID, op til flere gange: "Jeg elsker dig." til min mor og min far, hvis de skulle nogle steder hen. Jeg var bange for at der ville ske dem noget eller at de ville dø, og jeg så ikke havde fået sagt at jeg elskede dem, eller at jeg havde opført mig dårligt lige inden at de ville dø.


Ja, jeg havde brug for hjælp nu, for jeg kunne slet ikke holde ud og være i mig selv eller ærlig talt; leve. 95 % af min tanker omhandlede OCD.
 - Hver evig eneste dag!

Dear Mr. Obsessive Compulsive Disorder


Ingen kommentarer:

Send en kommentar